7 Feb 2010

Tamari-mandler

Skrevet af Karen

Lynhurtige at lave og skønne som snacks, smagfuldt knas til salater eller som drys på supper. Jeg har set en del variationer over fremgangsmåden, men Lisbeth Tordendahls er suverænt den bedste og nemmeste:

Ingredienser

Fremgangsmåde

Varm en pande op og rist mandlerne for middel varme, til de er mørkgyldne. De skal endelig ikke begynde at brænde på, så rør i dem imens.

Hæld de varme mandler i en skål og hæld så lidt tamari over, mens du vender rundt i mandlerne med en ske. Her er kunsten at tilsætte nok tamari til, at mandlerne bliver dækkede over det hele, men ikke så meget, at der samler sig en pøl af tamari i bunden af skålen - mandlerne skal kunne suge det hele op.

Hæld evt. mandlerne ud på et fad eller et stykke bagepapir bagefter og lad dem tørre. Opbevares i glas med låg.

Tips:

  • Cashew-nødder bliver også lækre på denne måde ...
  • Tamari-kerner: Solsikkekerner, græskarkerner og sesamfrø kan ristes og overhældes med tamari på samme måde. Særlig lækkert i salater og på supper.

Kommentarer

Kære Karen,
Som arbejdende for sundhed og dyrevelfærd synes jeg, det er en superblog, du har!
Kærlig hilsen
Kirsten

Kære Kirsten
Tak! Tusind tak! Jeg er meget beæret - og en stor fan af dit arbejde :-)
Kærligst,
Karen

Hej.

Tak for opskriften.

Super lækkert

Tilføj kommentar