8 Sep 2007

Sojasauce og tamari

Skrevet af Karen

Tamari eller sojasauce er en uundværlig ingrediens i mit køkken, men man skal se sig grundigt for, hvis man er glutenoverfølsom, for der er hvede i de fleste mærker.
Urtekram og Clearspring laver dog begge en glimrende økologisk tamari, som kan kaldes glutenfri. Der er en smule ristet byg i begge produkter, men de har gennemgået en mellem 18 og 24 måneder lang fermenteringsproces, som skulle fjerne alle spor af gluten.
Læs mere hos Urtekram her og hos Clearspring (englesk) her.
Købes i helsekostbutikker og nogle større supermarkeder - men se dig godt for, inden du putter flasken i indkøbskurven, for både Urtekram og Clearspring laver også sojasaucer med hvede.

emner: 

Kommentarer

Der findes faktisk en Økologisk Tamari, hvor der ikke er blevet brugt korn i processen. Det er Helios Tamari, som kan købes i helsekostbutikker

Tak, Mette :-)
Man kan læse mere om Helios' tamari her: http://www.helios.dk/produkter.aspx?c=Item&category=5439&item=1795