Limerick

1 Jan 2008

Mine digte

Skrevet af Karen

En samling af nogle af mine digte. Nogle af dem er bare digte, jeg har hygget mig med at lave, andre er bestillingsdigte fra Tekstsnedkerens tid. Dengang man kunne bestille et digt og evt. angive type og stikord. Det kan man ikke længere, men hvem ved? Måske åbner værkstedet igen. Det har i hvertfald været et dejligt gensyn med mange af dem ...

31 Dec 2007

Frisk fyr

Skrevet af Karen
emner: 

Den gamle redakteur fra lokalavisen Djursland
kan mere end sætte komma og spotte en avisand:
da modellen ikke kunne
(hun lå syg med røde hunde),
sprang han uden tøven ind som den nye side 9-mand.

Note: Bestillingsdigt. Stikord: Redaktør med mange udfordringer.

31 Dec 2007

Morgengymnastik

Skrevet af Karen
emner: 

Kontorchef Karsten Didriksen fra Danmarks Statistik
drømmer tit om smukker piger, dans og musik,
så hver gang det bli'r sommer,
ta'r han ud og spiller trommer
til nudistforening Lærkernes morgengymnastik.

Note: Bestillingsdigt. Stikord: Håb om forandring, sommer, sang/dans/musik

31 Dec 2007

Limericks

Skrevet af Karen

Meget kort fortalt er et limerick en 5-liniers digt i formen a,a,b,b,a. Ofte ender første linie med et stednavn - og ofte er indholdet lettere stødende for sarte sjæle.

Det allerførste limerick, jeg stødte på i sin tid, lyder sådan her:

There once was a man from Racine
who invented a love-machine.
Both concave and convex
it could serve either sex
enjoying itself in between.

- og det er da ret uskyldigt :-)

Du kan læse mere om limericks på Wikipedia.

Subscribe to RSS - Limerick