Ugenmenu juli 2017
Skrevet af Karen
Grøn rispande

Minestrone

Hummus
med gnavegrønt og oliven

Broccoli-curry
og nye kartofler

Fut-salat

Blomkål Josefine
med pasta

Pandekager
med sorte bønner og guacamole
Det er jul lige om lidt, og der er måske lidt ekstra travlt, så i denne uge er menuen baseret på det nemme og hurtige på hverdagene, mens der skal arbejdes lidt mere med julemenuen. Meget af den kan i øvrigt forberedes i forvejen.
Jeg har tømt nyttehaven for porrer, rødbeder og selleri, der nu står og hygger sig sammen med æblehøsten i 'det store køleskab' - en stak kasser på nogle havestole under et tæppe i et hjørne på vores overdækkede terrasse. Porrer og selleri rimer på gule ærter, så det må vi ha' på menuen - to gange, fordi gule ærter laves bedst i store portioner og bare bliver bedre af at stå. Vi kalder det 'andendags-guleærter', men reelt har vi altid en anden ret eller to i mellem, så det burde nok hedde 'gamle gule ærter'...
Bum, så er det slut med bunkerne af squash, bønner og solmodne tomater, og vi må 'nøjes' med de lidt mere kuldetolerante grønsager. Her i huset har vi kastet os over supper, gryderetter og - uhm - sat sæsonens første lasagne til livs.
Der er stadig overflod af squash, tomater osv. - nu med selskab af tidlige æbler, porrer og spinat. Jeg er personligt helt vild med den lune spinatsalat med marinerede courgetter og glæder mig hvert år til courgette- og spinat-sæsonen falder sammen, for så skal der fråses ... men sensommerens første minestrone er nu også skøn, og den fyldte pasta med pesto (men den får jeg reelt kun lavet én gang om året). Skal vi se at få lavet noget mad?
Overflod, overflod, overflod. Af tomater, grønne bønner, squash, rødbeder, salat, agurker og meget, meget mere. Især bønnerne og squashen er det svært at holde trit med, så dem vil du finde i adskilige af retterne på ugenmenuen ...
Jeg tror, at det er første gang, jeg nogensinde har serveret gazpacho den første weekend i juni. Der kunne nok også godt have været lidt mere smag i tomaterne, men det var skønt med den kolde suppe i lummervarmen. Her har den fået selskab af flere sommerlige retter, fx ragouten med asparges og de skønne nye kartofler. Det er en dejlig tid.