Det der med 'i god tid' og 'mere sjov', som jeg skrev om sidste år ... det glemmer vi bare, ikke? Selvom jeg faktisk havde skænket det en tanke eller to i løbet af efteråret, så blev det alt for hurtigt tid til at fylde de kulørte skåle i 'vidunderet' igen. Men det lykkedes, denne gang med en koncentreret indsats aftenen før og samme formiddag.

Den lyserøde skål blev denne gang rammen om forretten, da jeg skulle bruge en dybere skål til desserten. Så her er to halve snack-peberfrugter fyldt med delikatesselinser, vegansk feta (den vender jeg lige tilbage til), tomattern og fintsnittet løgtop. De to små rum anede jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med, så de blev i sidste øjeblik fyldt med tamari-mandler, der ikke rigtig nåede at tørre - og ikke blev spist. Bagefter slog det mig, at jeg kunne have lavet nogle veganske sushi-bidder, men den idé kom for sent ...

Den grønne skål fik besøg af to aubergine-tårne: Tykke skiver ovnbagt og derefter marineret aubergine i lag med skiver af en stor bøftomat og en tyk skive af en guddommelig, hjemmelavet vegansk feta (den g.e.n.i.a.l.e opskrift finder du her - hos Nina fra Plantepusherne) på en bund af efterårssalater fra haven og med lidt frisk rosmarin på toppen og lidt oliven ved siden af. Nammenammenam.

I den blå skål ses det eneste, jeg havde planlagt på forhånd: Kirsten Skaarups selleri-'cannelloni' med fyld af rosenkål og hasselnødder og serveret med persilleolie. Noget besværlig at lave, ikke mindst fordi det indkøbte selleri havde hul i midten, som jeg måtte lappe med små stykker mislykkede forsøg på at skære tynde skiver - et arbejde, jeg snart overlod til husbonden, som helt klart var bedre til det. Men en smuk og velsmagende ret, jeg bestemt skal lege med igen. Ok, anretningen er måske ikke lige den kønneste her, men så smut over til Kirsten og savl over billederne der ...

Til dessert var der rå chokolademousse på avocado smagt til med vanille, appelsinsaft og både dadler, agavesirup og kokossukker - fordi jeg ikke fulgte én opskrift, men blandede flere forskellige. Dadlerne sødede ikke nok (de skulle nok have været friske og ikke tørrede), agavesiruppen sødede alt for meget, så jeg måtte komme en ekstra avocado i, og kokossukkeret var lige det, der skulle til for at redde miseren. Granatæblekerner tilføjede et frisk indslag sammen med to kakifrugter i skiver. Jeg ville egentlig have bagt nogle æblemuffins, men der var ikke tid, og ovenstående endte med at blive en dejlig dessert.

Hele herlighed blev suppleret med to små brød, hvoraf det ene kom med hjem igen, fordi jeg var stopmæt. Det blev en god julefrokost.

PS. Madkassetårnet har jeg købt for en del år siden efterhånden, og det fås desværre ikke længere. Men man kan være heldig at finde noget lignende i metal i kinesiske butikker. God jagt.

Enkelt og godt: Simple kikærter med friskklippet koriander og solmoden tomat fra haven tilsat sol på terrassen - og min lærebog i sygdomslære. OK, det sidste kunne man nok undvære uden problemer ...

Sensommer-morgenmad med de allersidste blåbær fra haven, banan, spiret boghvede og plantemælk, um!

Det er nemt at spire boghvede: To håndfulde hel boghvede sat i blød i rigeligt vand natten over og skyllet grundigt i en si næste morgen. Kan spises derefter - eller sættes til at spire endnu dag, husk blot at skylle morgen og aften og lad dryppe godt af.

OBS! Er du glutenfølsom, så husk at se boghvedekernerne godt efter, inden du lægger dem i blød. Jeg finder jævnligt en hvedekerne eller to i dem ...

Kan selvfølgelig også laves med andre bær i sæsonen - her solbær fra den gang det stadig var rigtig sommer.

Aftensmaden i går var de første nyopgravede kartofler, friske asparges og frisk spinat fra haven. Husbonden nød en hjemmerørt urtesmør til, mens jeg forsøgte mig med en tahindressing med ingefær - rigtig god til aspargesene, men for voldsom til kartoflerne. Og kartoflerne var der for mange af - med vilje, for mens jeg egentlig var ved at slå mig til tåls med tanken om kartoffelmadder og kartoffelsalat med hummusnaise, faldt jeg over Veganmisjonens opskrift på kartoffelsalat med en hjemmerørt vegansk mayonnaise, der så både god og nem ud, så den skulle prøves til frokost i dag.

Og lade det være sagt med det samme: den opskrift er intet mindre end GE-NI-AL! Det ligner mayonnaise, det smager af mayonnaise og det er nemt at lave. Jeg startede med en halv portion, brugte Urtekrams dijonsennep (god og glutenfri), italiensk jomfruolivenolie fra Änglamark og Urtekrams æblecidereddike - den eneste lyse eddike, jeg havde i skabet, som ikke var en hvidvinseddike (der efter sigende ikke skulle fungere så godt). Perfekt resultat! Prøv den, prøv den, prøv den. Du finder opskriften her: http://www.veganmisjonen.com/2014/06/oppskrift-vegansk-potetsalat-majone...

Opskriften på kartoffelsalaten lyder også rigtig god, jeg manglede bare adskillige af de øvrige ingredienser, så i dag blev det helt enkelt kolde, kogte kartofler vendt med lidt af mayonnaisen og en håndfuld purløg på grøn salat og med tern af rød peber.

Mmmm, friske grønne asparges polonaise nydt i aftensolen på terrassen, så er det sommer.

En polonaise i min barndom var et drys lavet af smørristede rugbrødskrummer, hakket persille og hakket hårdkogt æg, der blev spist til f.eks. slikporrer og friske, grønne asparges.

Jeg tror, at det med rugbrødet var min mors opfindelse, egentlig skal det vist være franskbrøds-krumme, og hun har helt sikkert heller ikke ristet det i rigtigt smør, men i margarine. Ligemeget, jeg elskede min mors polonaise.

Nu har jeg selv et aspargesbed fyldt med flotte grønne stænger, men også en gluten-overfølsomhed og noget dyrevelfærd at tage hensyn til, så både rugbrød, æg og smør er yt. Heldigvis kan man lave noget, der minder ret meget om og er lige så velsmagende med kikærter, mandler og olivenolie.

Ingredienser:

• 1 løg
• 5-6 dl kogte kikærter
• 3 håndfulde persille
• 2 håndfulde mandler (eller hasselnødder)
• God olivenolie, salt og peber

Fremgangsmåde:

Pil og hak løget fint. Skyl persillen, dup den tør i et rent viskestykke og hak den. Hak også kikærter og mandler groft.

Varm en pande op og kom en gavmild sjat olivenolie i. Rist det hakkede løg, til det så småt begynder at tage farve, tilsæt de hakkede mandler og kikærter og rist videre - det må gerne få farve, men skal ikke brænde på, så vend ofte rundt i det. Tilsæt lidt mere olie undervejs, hvis det er nødvendigt. Kom persillen i panden og vend rundt nogle gange og smag så til med salt og peber.

Servér drysset over letdampede grønsager, f.eks. slikporrer, grønne eller hvide asparges, grønne bønner, broccoli, blomkål eller til nye kartofler.

For nogle år siden serverede min mor en skøn suppe, der viste sig at være en modificeret udgave af en traditionel toscansk suppe med masser af bælgfrugter, korn - og bacon. Vi fik en vegetarisk og glutenfri udgave med røget parika, soltørrede tomater og quinoa, og den smagte pragtfuldt. Jeg har her forenklet den lidt, så den er hurtigere at lave, og helt udeladt korn, da den er rigeligt fyldig og mættende i forvejen.

Til 4-5 personer

Ingredienser:

• 2 dl grønne linser
• ½ l vand
• 2 dl røde linser
• 7 dl blandede, kogte bønner efter smag
• 7 dl pulpo (mosede tomater)
• 50 g. soltørrede tomater
• 1 bdt. frisk timian
• 2 laurbærblade
• 1 løg
• 2 fed hvidløg eller mere efter smag
• 2 stængler blegselleri
• 1 bdt. grønkål, palmekål eller savoykålblade
• ½ tsk salt, friskkværnet peber
• 1 tsk røget paprika

Fremgangsmåde:

Find en stor gryde frem og hæld de skyllede grønne linser i den sammen med ½ l vand. Bring i kog og lad simre under låg i ca. 20 min. Skær imens de soltørrede tomater over på langs og snit dem i smalle strimler. Pil og hak løg og hvidløg fint. Skyl timian og bind sammen med madsnor.

Skyl de røde linser og kom dem i gryden til de grønne linser sammen med pulpo, strimler af tørret tomat, timian, laurbærblade, løg og hvidløg. Bring i kog igen og lad simre under låg i yderligere 15 min. Imens snittes blegselleri i tynde skiver og evt. kål skylles, befries for tykke midterribber og snittes i strimler.

Tilsæt de kogte bønner, blegselleri og kålstrimler, salt og peber, og spæd evt. med mere vand, så det lige akkurat dækker. Bring i kog og lad simre 10 min. Fisk nogle linser op af suppen og bid i dem - de skal være møre, men må gerne have en smule bid. Er linserne møre, fisker du timianbundt og evt. laurbærblade op og smager suppen til med salt og peber og evt. mere paprika. Servér!

Tips:

• Brug de bønner, du kan lide. På billedet er der brugt sorte og små hvide bønner, men f.eks. brune bønner og mungbønner er også gode. Jeg koger jævnligt en hel pose bønner eller to i weekenden og fryser ned i mindre portioner, så jeg altid har kogte bønner klar.
• Kålen kan erstattes af andet bladgrønt, f.eks. bladbede, spinat eller bredbladet persille - eller helt undværes, men det er nu ikke så tosset med noget grønt ...
• Lav evt. en dobbeltportion til dagen efter eller frys resten ned - det bliver den bestemt ikke dårligere af.

Den kom lidt bag på mig i år, julefrokosten. Eller rettere, jeg havde lidt for mange andre ting på programmet i ugerne op til, så lige pludselig var det nu, at der skulle findes på noget at fylde madkassetårnet med til en eftermiddag og aften i godt selskab, uanset at jeg havde lovet mig selv at være i bedre tid end sidste år.

Nå, det lykkedes da med hjælp fra fryser og køleskab, og jeg var både tilfreds og mæt, da vi gik fra bordet, men til næste år skal der altså være lidt mindre panik og lidt mere sjov og ballade i min kulørte julefrokost-madpakke!

Til forret ruller af marineret aubergine omkring et til lejligheden opfundet fyld af kikærter blendet med piniekerner, jalapeño-chili, koriander, lidt citron, en anelse olie og lidt tangsalt. Dertil en god håndfuld mini-tomater, gulerodsstænger, en hasteindkøbt blandet grøn salat med lidt hjemmelavede bukkehornsspirer (se den grønne boks herunder) og hasteindkøbt glutenfrie rosmarin-kiks (spiselige, men så heller ikke mere!). Alt i alt en fin kombination, altså bortset fra kiksene ...

Til hovedret en quinoa-selleri-"muffin" med persillepesto ((begge rester fra fryseren) med en lun linsesalat af delikatesselinser med tern af rød peber, auberginestimler og dressing af den overskydende marinade fra auberginen fra forretten (den grønne boks herover) samt to snitter af en vegansk løgtærte med oliven (også fra fryser) og resten af den grønne salat fra forretten. Selleri-muffinen var skøn med persillepesto over, og jeg nød linsesalaten, mens tærten var lidt kedelig - så den spiste jeg kun den ene snitte af.

Desserten blev to stykker æblekage - rester fra et nogenlunde vellykket forsøg på at genskabe min yndlingsæblekage i en glutenfri, vegansk og næsten sukkerfri version - med en 'råcreme' af blendede mandler med vanille, citron og agavesirup, nogle romdruknede abrikoser med udblødte mandler og valnødder samt lidt tørrede morbær og mandler med overtræk af mørk chokolade. Lidt for mange mandler (æblekagen er også på mandelmel) og lidt for tungt - jeg ville nok hellere have haft en frugtsalat af frisk frugt - men det smagte udmærket.

Egentlig ville jeg have haft en flaske med friskpresset saft af bladselleri, æble, ingefær og citron med, men det blev skippet til gengæld for tid til oprydning og opvask, så et bombet køkken ikke ville blive det første, jeg mødte dagen derpå - et valg, jeg var meget godt tilfreds med søndag morgen ...

Klar til afgang!

Mest for sjov - jeg har her lavet fine røræg helt uden at bruge uden æg.

I stedet har jeg brugt min opskrift på squashmasse, stegt den på panden som røræg og serveret den med tomatbåde og purløg på en glutenfri 'rugbrøds'-bolle.

Det smagte dejligt - og mættede meget! Resten af 'rørægget' blev sat i køleskabet og spist dagen efter - hvor det næsten smagte endnu bedre.

En let, luftig og lækker "æggemasse" uden æg.

Til tærter og "æggestand", men kan også bages til luftige 'klatter'.

Den bliver smukkest med gule squash, men kan også laves med de grønne, hvor du evt. skræller dem og farver massen med lidt gurkemeje.

Smager godt både varm og kold.

1 portion = masse til én tærte

Ingredienser:

• 3 (gule) squash - ca. 500 g
• 1½ tsk Husk (loppefrøskaller)
• 1½-2 tsk umeboshi-puré
• 1½-2 spsk kikærtemel
• peber, evt. lidt salt

Fremgangsmåde:

Riv squashene groft på rivejern eller i foodprocesser og rør grundigt sammen med husk og umeboshi-puré. Du kan evt. også køre det hele sammen på foodprocessoren. Lad massen stå og trække ca. ½ time.

Rør/pisk squashmassen med kikærtemel - jo mere du bruger, jo fastere bliver massen. Til en tærte foretrækker jeg den lidt blødere = 1½ spsk mel. Til en æggestand må den gerne være fastere = 2 spsk mel eller mere, hvis squashene er meget våde. Smag til med salt og peber (pas på med saltet, da umeboshi-puré er ret salt i sig selv).

Det var det! Skal massen fx bruges til tærte, blandes den nu med tærtefyldet - fx bløde løg og rosmarin (billedet herunder) - og fyldes i tærtebunden, pensles evt. med lidt olie og bages ved 200 grader, til den er fast og svagt lysebrun, ca. 15-20 min.

Skal den bruges til æggestand, er processen den samme, den røres med evt. fyld, hældes i en (smurt) form og bages ved 200 grader, til den er nogenlunde fast (den bliver fastere, når den køler af). Lad køle helt af, inden den vendes ud på et fad.

Den kan også bages til 'klatter' på bagepapir, men pas på, sæt dem med god afstand, da de flyder ud.

Tips:

Jo større squashene er, jo mere mel skal der til at suge væden.

Man kan sagtens røre en masse finthakkede krydderurter i massen, inden den bages.

Man kan også stege massen til noget røræg-lignende, drysse med purløg og servere med salat, tomatbåde og noget godt brød til frokost eller brunch.

Har du overflod af squash, kan den rives og fryses ned i 500 g portioner, som så kan tøs op og røres sammen til squashmasse, når squashsæsonen er slut.