Mmmm, friske grønne asparges polonaise nydt i aftensolen på terrassen, så er det sommer.

En polonaise i min barndom var et drys lavet af smørristede rugbrødskrummer, hakket persille og hakket hårdkogt æg, der blev spist til f.eks. slikporrer og friske, grønne asparges.

Jeg tror, at det med rugbrødet var min mors opfindelse, egentlig skal det vist være franskbrøds-krumme, og hun har helt sikkert heller ikke ristet det i rigtigt smør, men i margarine. Ligemeget, jeg elskede min mors polonaise.

Nu har jeg selv et aspargesbed fyldt med flotte grønne stænger, men også en gluten-overfølsomhed og noget dyrevelfærd at tage hensyn til, så både rugbrød, æg og smør er yt. Heldigvis kan man lave noget, der minder ret meget om og er lige så velsmagende med kikærter, mandler og olivenolie.

Ingredienser:

• 1 løg
• 5-6 dl kogte kikærter
• 3 håndfulde persille
• 2 håndfulde mandler (eller hasselnødder)
• God olivenolie, salt og peber

Fremgangsmåde:

Pil og hak løget fint. Skyl persillen, dup den tør i et rent viskestykke og hak den. Hak også kikærter og mandler groft.

Varm en pande op og kom en gavmild sjat olivenolie i. Rist det hakkede løg, til det så småt begynder at tage farve, tilsæt de hakkede mandler og kikærter og rist videre - det må gerne få farve, men skal ikke brænde på, så vend ofte rundt i det. Tilsæt lidt mere olie undervejs, hvis det er nødvendigt. Kom persillen i panden og vend rundt nogle gange og smag så til med salt og peber.

Servér drysset over letdampede grønsager, f.eks. slikporrer, grønne eller hvide asparges, grønne bønner, broccoli, blomkål eller til nye kartofler.

For nogle år siden serverede min mor en skøn suppe, der viste sig at være en modificeret udgave af en traditionel toscansk suppe med masser af bælgfrugter, korn - og bacon. Vi fik en vegetarisk og glutenfri udgave med røget parika, soltørrede tomater og quinoa, og den smagte pragtfuldt. Jeg har her forenklet den lidt, så den er hurtigere at lave, og helt udeladt korn, da den er rigeligt fyldig og mættende i forvejen.

Til 4-5 personer

Ingredienser:

• 2 dl grønne linser
• ½ l vand
• 2 dl røde linser
• 7 dl blandede, kogte bønner efter smag
• 7 dl pulpo (mosede tomater)
• 50 g. soltørrede tomater
• 1 bdt. frisk timian
• 2 laurbærblade
• 1 løg
• 2 fed hvidløg eller mere efter smag
• 2 stængler blegselleri
• 1 bdt. grønkål, palmekål eller savoykålblade
• ½ tsk salt, friskkværnet peber
• 1 tsk røget paprika

Fremgangsmåde:

Find en stor gryde frem og hæld de skyllede grønne linser i den sammen med ½ l vand. Bring i kog og lad simre under låg i ca. 20 min. Skær imens de soltørrede tomater over på langs og snit dem i smalle strimler. Pil og hak løg og hvidløg fint. Skyl timian og bind sammen med madsnor.

Skyl de røde linser og kom dem i gryden til de grønne linser sammen med pulpo, strimler af tørret tomat, timian, laurbærblade, løg og hvidløg. Bring i kog igen og lad simre under låg i yderligere 15 min. Imens snittes blegselleri i tynde skiver og evt. kål skylles, befries for tykke midterribber og snittes i strimler.

Tilsæt de kogte bønner, blegselleri og kålstrimler, salt og peber, og spæd evt. med mere vand, så det lige akkurat dækker. Bring i kog og lad simre 10 min. Fisk nogle linser op af suppen og bid i dem - de skal være møre, men må gerne have en smule bid. Er linserne møre, fisker du timianbundt og evt. laurbærblade op og smager suppen til med salt og peber og evt. mere paprika. Servér!

Tips:

• Brug de bønner, du kan lide. På billedet er der brugt sorte og små hvide bønner, men f.eks. brune bønner og mungbønner er også gode. Jeg koger jævnligt en hel pose bønner eller to i weekenden og fryser ned i mindre portioner, så jeg altid har kogte bønner klar.
• Kålen kan erstattes af andet bladgrønt, f.eks. bladbede, spinat eller bredbladet persille - eller helt undværes, men det er nu ikke så tosset med noget grønt ...
• Lav evt. en dobbeltportion til dagen efter eller frys resten ned - det bliver den bestemt ikke dårligere af.

Den kom lidt bag på mig i år, julefrokosten. Eller rettere, jeg havde lidt for mange andre ting på programmet i ugerne op til, så lige pludselig var det nu, at der skulle findes på noget at fylde madkassetårnet med til en eftermiddag og aften i godt selskab, uanset at jeg havde lovet mig selv at være i bedre tid end sidste år.

Nå, det lykkedes da med hjælp fra fryser og køleskab, og jeg var både tilfreds og mæt, da vi gik fra bordet, men til næste år skal der altså være lidt mindre panik og lidt mere sjov og ballade i min kulørte julefrokost-madpakke!

Til forret ruller af marineret aubergine omkring et til lejligheden opfundet fyld af kikærter blendet med piniekerner, jalapeño-chili, koriander, lidt citron, en anelse olie og lidt tangsalt. Dertil en god håndfuld mini-tomater, gulerodsstænger, en hasteindkøbt blandet grøn salat med lidt hjemmelavede bukkehornsspirer (se den grønne boks herunder) og hasteindkøbt glutenfrie rosmarin-kiks (spiselige, men så heller ikke mere!). Alt i alt en fin kombination, altså bortset fra kiksene ...

Til hovedret en quinoa-selleri-"muffin" med persillepesto ((begge rester fra fryseren) med en lun linsesalat af delikatesselinser med tern af rød peber, auberginestimler og dressing af den overskydende marinade fra auberginen fra forretten (den grønne boks herover) samt to snitter af en vegansk løgtærte med oliven (også fra fryser) og resten af den grønne salat fra forretten. Selleri-muffinen var skøn med persillepesto over, og jeg nød linsesalaten, mens tærten var lidt kedelig - så den spiste jeg kun den ene snitte af.

Desserten blev to stykker æblekage - rester fra et nogenlunde vellykket forsøg på at genskabe min yndlingsæblekage i en glutenfri, vegansk og næsten sukkerfri version - med en 'råcreme' af blendede mandler med vanille, citron og agavesirup, nogle romdruknede abrikoser med udblødte mandler og valnødder samt lidt tørrede morbær og mandler med overtræk af mørk chokolade. Lidt for mange mandler (æblekagen er også på mandelmel) og lidt for tungt - jeg ville nok hellere have haft en frugtsalat af frisk frugt - men det smagte udmærket.

Egentlig ville jeg have haft en flaske med friskpresset saft af bladselleri, æble, ingefær og citron med, men det blev skippet til gengæld for tid til oprydning og opvask, så et bombet køkken ikke ville blive det første, jeg mødte dagen derpå - et valg, jeg var meget godt tilfreds med søndag morgen ...

Klar til afgang!

En let, luftig og lækker "æggemasse" uden æg.

Til tærter og "æggestand", men kan også bages til luftige 'klatter'.

Den bliver smukkest med gule squash, men kan også laves med de grønne, hvor du evt. skræller dem og farver massen med lidt gurkemeje.

Smager godt både varm og kold.

1 portion = masse til én tærte

Ingredienser:

• 3 (gule) squash - ca. 500 g
• 1½ tsk Husk (loppefrøskaller)
• 1½-2 tsk umeboshi-puré
• 1½-2 spsk kikærtemel
• peber, evt. lidt salt

Fremgangsmåde:

Riv squashene groft på rivejern eller i foodprocesser og rør grundigt sammen med husk og umeboshi-puré. Du kan evt. også køre det hele sammen på foodprocessoren. Lad massen stå og trække ca. ½ time.

Rør/pisk squashmassen med kikærtemel - jo mere du bruger, jo fastere bliver massen. Til en tærte foretrækker jeg den lidt blødere = 1½ spsk mel. Til en æggestand må den gerne være fastere = 2 spsk mel eller mere, hvis squashene er meget våde. Smag til med salt og peber (pas på med saltet, da umeboshi-puré er ret salt i sig selv).

Det var det! Skal massen fx bruges til tærte, blandes den nu med tærtefyldet - fx bløde løg og rosmarin (billedet herunder) - og fyldes i tærtebunden, pensles evt. med lidt olie og bages ved 200 grader, til den er fast og svagt lysebrun, ca. 15-20 min.

Skal den bruges til æggestand, er processen den samme, den røres med evt. fyld, hældes i en (smurt) form og bages ved 200 grader, til den er nogenlunde fast (den bliver fastere, når den køler af). Lad køle helt af, inden den vendes ud på et fad.

Den kan også bages til 'klatter' på bagepapir, men pas på, sæt dem med god afstand, da de flyder ud.

Tips:

Jo større squashene er, jo mere mel skal der til at suge væden.

Man kan sagtens røre en masse finthakkede krydderurter i massen, inden den bages.

Man kan også stege massen til noget røræg-lignende, drysse med purløg og servere med salat, tomatbåde og noget godt brød til frokost eller brunch.

Har du overflod af squash, kan den rives og fryses ned i 500 g portioner, som så kan tøs op og røres sammen til squashmasse, når squashsæsonen er slut.

Så blev det atter julefrokost-tid - og tid til igen at grave vidunderet frem fra hjørneskabet. Det blev lidt kaotisk i år, da der ikke lige lå så meget i fryseren, jeg kunne trække på. Men det gik.

Den blå beholder fik æren af forretten, der lige som sidste år bestod af rispapirsruller - men i år uden avocado, fordi jeg ikke havde kunne skaffe en brugbar én af slagsen. I stedet fik strimlerne af agurk, peberfrugt og gulerod selskab af friske lucernespirer, og det fungerede fint. Den tilhørende sesam-dressing måtte af pladshensyn over i den grønne beholder.

Oven på var der lige plads til mellemretten: en krydret mini-mandeltærtebund efter opskrift fra Green Kitchen Stories. Fyldet måtte over i den lyserøde beholder, for det var lidt vådt, og jeg ville ikke risikere, at bunden gik i opløsning. Tærten smagte godt, men en anelse for meget af kokosolie, der ellers gav en tærtedej, der var god at arbejde med. Ideen med at komme mandelmel og finthakkede krydderurter i tærtebunden holder dog hele vejen, og er helt sikkert noget, jeg skal arbejde videre med. Men det bliver uden kokosolie.

I den grønne beholder er der lidt salat af de sidste vintersalater fra haven og lidt økologisk hjertesalat fra supermarkedet. Salaten deler pladsen med en bøtte med sesamdip til rispapirsrullerne og en bøtte med auberginedip til safran-falaflerne (i den orange beholder).

Auberginedippen kom til i sidste øjeblik, fordi der lige var en halv aubergine til overs i køleskabet. Den blev skrællet, skåret i små tern og simret sammen med et finthakket løg og et fed hvidløg i lidt olivenolie. En sjat vand kom til, og det hele dampede mørt under låg, inden det blev blendet med endnu et fed hvidløg, lidt salt og en god skefuld sojayoghurt.

I den orange beholder ligger hovedretten - de kønne safran-falafler, også fra Green Kitchen Stories. Bladene fra det lillebitte rødkålshovede, der var det allersidste i butikken den dag, var absolut ikke samarbejdsvillige, så de fik lov at komme med som "fad" i stedet for som indpakning. De ovnbagte falafler smagte godt, men var virkelig tørre - kun reddet af den underskønne auberginedip. Safran-falaflerne er også en opskrift, jeg gerne vil arbejde videre med, men det bliver helt sikkert med rå, udblødte kikærter i stedet for kogte.

Desserten - en rå "cheesecake" baseret på denne opskrift - kom i den lyserøde beholder. I et af de små rum. For en prøvesmagning viste desværre, at jeg egentlig ikke kunne lide den. Den smagte alt, alt for meget af kokosolie og konsistensen var for ... fedtet. Til mig. Jeg ville hellere have haft et stykke æblekage med vanillecreme, men det var der overhovedet ikke tid til.

I stedet tog jeg en håndfuld blandede nødder og lidt tørrede, vilde abrikoser (ummm, så skønne, fra www.rawandmore.dk) med i det andet af de små rum. Det viste sig at være en god idé - kagen smagte bedre "fortyndet" med nødder og abrikoser. Det store rum var så passende frit til spinat-porre-fyldet til tærtebunden i den blå beholder.

Alt i alt en hæderlig julefrokost-madpakke, men jeg må konkludere, at jeg ikke gider smagen af kokosolie, uanset hvor mange krydderurter og hvor meget appelsinskal, der er i til at kamuflere den - og at jeg skal være i lidt bedre tid til næste år!

Jeg spiser denne sprøde salat til morgenmad i det sene efterår og så længe jeg kan få danske, økologiske æbler. Men den er også lækker til frokost eller som tilbehør til aftensmaden.

1 portion

Ingredienser:

• 1 god håndfuld grønkål uden de grove ribber
• 1 stort eller 2 små æbler
• ½ håndfuld valnødder
• 1 håndfuld friske (linse-)spirer
• friskpresset saft af ½ citron
• 2 spsk hørfrøolie

Fremgangsmåde:

Skyl og afdryp grønkål, æble og spirer. Hak grønkål fint. Skær æble i tern eller små trekanter. Hak valnødderne groft eller bræk dem i mindre stykker.

Læg halvdelen af æblestykkerne i en tallerken eller en skål. Læg den hakkede grønkål henover og følg op med resten af æblestykkerne, Drys valnødder over og top med de friske spirer. Dryp med citronsaft og hørfrøolie. Servér!

Tips:

• Salaten kan også laves med andre typer kål, fx. spidskål, rødkål og palmekål. Eller andre typer bladgrønt, fx. romainesalat, frisk spinat, rucola og/eller friskhøstet, spiseligt ukrudt.
• Ligeså kan valnødderne varieres med andre typer nødder. Hasselnødder er skønt, det er mandler også.
• På billederne er spirerne lavet på de små, sorte beluga-linser, men andre typer linser er også fint (dog ikke de røde splitlinser). For vejledning til hjemmespiring, se http://friskespirer.dk
• Et drys kanel og/eller en anelse kardemommme over æblestykkerne er ikke det værste ...
• Salaten tager tid at lave - og spise! Skal det gå lidt hurtigere, kan du putte grønkål, æble og nødder i foodprocessoren sammen med citron og olie og blende det til en frisk 'mos', der toppes med de hele, friske spirer.

Yndlingsmorgenmaden i bærsæsonen. Hurtig at lave og dejlig frisk og mættende på samme tid. Til 1 person.

Ingredienser:

• En god håndfuld mandler, sat i blød aftenen før
• 2-3 spsk friskkværnede (gule) hørfrø
• Et lillebitte nip salt
• Et drys vaniljepulver
• Evt. et lillebitte nip stevia
• En god håndfuld friske bær - eller frisk frugt skåret i tern
• Vand

Fremgangsmåde:

Hæld iblødsætningsvandet fra mandlerne og skyl dem lige en ekstra gang, inden du hælder dem i en skål eller et blenderglas sammen med de kværnede hørfrø, vanilje, salt, stevia og så meget vand, at det står ca. 1 cm over.

Blend - gerne med stavblender - til det er en jævn grød og tilsæt evt. mere vand undervejs, til grøden har en passende konsistens. Servér med friske bær.

Tips:

• Jordbær, hindbær og blåbær er bedst, synes jeg, men lidt ribs, stikkelsbær og solbær kan også blandes i.
• Bærrene kan evt. blendes med til en fin mousse. I så fald kan f.eks. solbær godt udgøre hele bærportionen.
• Og naturligvis kan man også bruge frugt skåret i tern i stedet. Æbler, pærer, ferskener, abrikoser, blommer ...
• Mandler kan (delvist) erstattes med solsikkekerner, hasselnødder og cashewnødder
• Drys gerne kanel over - det stabiliserer blodsukkeret.

Hjemmelavede gule ærter er dejlig vinterspise og ikke nær så besværlig at lave, som mange ofte tror. Tilmed smager de altid endnu bedre dagen efter, så laver man en stor portion - f.eks. om søndagen - er der ekstra nem aftensmad på menuen en af de følgende dage.

Her er en velsmagende vegetarisk udgave af den traditionelle suppe, der også er god gæstemad. Jeg har flere gange serveret den for gæster, der absolut ikke mente, at de kunne lide gule ærter, og de er altid blevet positivt overraskede.

Til ca. 8 personer - eller til 3-4 personer i 2 dage

Ingredienser:

• 500 g gule flækærter
• 1 l vand - usaltet
• 300 g løg
• 350 g porre
• evt. hvidløg, gerne et helt løg - kan dog fint undværes
• 150 g gulerod
• 500 g kartoffel
• 100 g pastinak
• 100 g persillerod
• "suppedusk" af et bundt frisk timian, 5-6 laurbærblade og porretop
• ½ l kraftig grønsagsbouillon
• ½-1 tsk røget paprika
• salt og peber

Fremgangsmåde:
Start gerne med at sætte ærterne i blød i rigeligt vand nogle timer - gerne fra om morgenen inden du vil servere suppen. Det forkorter kogetiden en del. Hæld udblødningsvandet fra og skyl ærterne. Kom dem i en mellemstor gryde med ca. 1 liter vand. Bring gryden i kog og kog ærterne under låg for svag varme ca. ½ time. Der skal ikke salt i vandet.

Mens ærterne koger, renses og skrælles løg, porrer og rodfrugter. Ovenstående mængder er ikke afgørende, brug hvad du har. Dog ikke for mange gulerødder, så bliver suppen for sød, og prøv også nogenlunde at overholde forholdet mellem løgvækster (7-800 g) og rodfrugter (11-1200 g).

Løg skæres i små eller mellemstore tern, porrer skæres i skiver. Den groveste del af porretoppen og evt. kedelige yderblade gemmes til suppedusken. Bruger du hvidløg, pilles feddene og skæres i mindre stykker.

Rodfrugterne skæres også i mellemstore tern - eller hvordan du nu foretrækker det. Ofte vil børn og andre sarte personer (inkl. mig selv!) helst have ternene forholdsvist små, så de f.eks. ikke får store klumper selleri i munden. Så skal de heller ikke koge så længe. Smid grønsagerne i en god stor suppegryde, gerne af støbejern.

Bind en suppedusk: Læg porretop og yderblade lag på lag på skærebrædtet. Læg et bundt skyllet, frisk timian i midten samt evt. laurbærblade. Er laurbærbladene meget store, kan de evt. knækkes på langs - eller blot smides frit i suppen. Fold porrebladene rundt om timian og laurbær og snør godt sammen med køkkensnor. Smid dusken ned til grønsagerne.

Når ærterne er møre, blendes de i gryden med en stavblender. Hæld ærtemassen over i suppegryden til grønsagerne og tilsæt ½ liter kraftig grønsagsbouillon og røget paprika. Bring i kog og kog for blid varme, til grønsagerne er møre, ca. ½ time. Rør gerne undervejs, da ærtemassen kan have en tendens til at brænde på.

Smag til med salt og lidt peber samt evt. mere paprika. Skal suppen serveres for gæster, fisker du suppedusken op inden servering. Regner du med, at der skal være mad til to dage, kan du fint lade dusken blive i (eller komme den tilbage i gryden senere).

Servér suppen direkte fra gryden. Skal det være gennemført, kan du servere gode veganske pølser med sennep og ketchup til på en sidetallerken. Du kan også lade de spisende om selv at røre en klat sennep efter smag ud i suppen. Selv holder jeg mest af lidt grønt drys til at friske alt det gule op: finthakket grønkål, persille, porretop, timian - hvad der nu er til at få fat i på den tid af året.

Tips:

• Du behøver ikke at blende ærterne. Jeg er selv meget glad for bare at komme dem ned til grønsagerne, som de er. Det giver en anderledes konsistens og grønsagerne kommer mere til deres ret, synes jeg. Men resten af familien foretrækker den blendede version, så det er den, vi oftest får.
• Gør dig selv den tjeneste at prøve suppen med hvidløg mindst én gang. Det giver en skøn smagsfylde.
• Suppen kan fryses, men lad hellere være. Rodfrugterne bliver underlige i konsistensen, og suppen holder sig fint nogle dage i køleskab. Hos os ryger den simpelthen udenfor på havebordet i den store støbejernsgryde med låg. Det giver også mindre opvask ...

Cremet, krydret og kulørt. Med sine farver og smag af julekryddrier er det mit bud på en hovedret til den vegetariske julemiddag. Kan forberedes og fyldes i god tid og skal derefter blot have ca. 20 min. i ovnen. Velbekomme.

Til ca. 6 personer

Ingredienser:

• 3 små, pæne hokkaido-græskar eller 2 mellemstore
• 250 g løg
• 6 fed hvidløg
• 1½ dl olivenolie
• 250 g quinoa (gerne den sorte)
• ½ l grønsagsbouillon
• 5 spsk tomatpuré
• ½ tsk stødt kanel
• 2 tsk tørret dild
• 100 g piniekerner eller hakkede hassel- eller cashewnødder
• 50 g rosiner eller korender
• 50 g svesker
• saft og skal af 1 citron
• salt og peber

Fremgangsmåde:

Start med at røre en hvidløgsolie sammen af ½ dl olivenolie og 1 fed presset hvidløg. Sæt til side.

Fyldet: Skyl quinoaen grundigt og lad den dryppe af. Hak løg og hvidløg fint. Hak sveskerne groft. Varm resten af olien op i en gryde og lad løg og hvidløg snurre blidt, til det er blødt og gennemsigtigt. Tilsæt quinoa, bouillon og tomatpuré, rosiner, svesker, dild og kanel. Rør rundt og lad det simre sagte under låg ca. 20 min.

Imens fyldet simrer, ordnes hokkaidoerne. Vask dem grundigt udenpå og halvér dem derefter fra stilk til blomst. Fjern forsigtigt evt. stilk og blomst. Skrab kernerne ud med en ske, og så meget af kødet, at der er ca. 1-1½ cm tilbage hele vejen rundt. Læg de halverede hokkaido i et ovnfast fad og pensl med hvidløgsolien.

Når qinoaen er svulmet op og væden kogt lidt ind, men ikke mere end at blandingen stadig er saftig, tilsættes saft og fintreven skal af 1 citron. Rør også piniekerner eller nødder i, og smag til med salt og peber.

Fyld de halverede hokkaidoer med quinoa-blandingen og dryp evt. rester af hvidløgsolien over.

Bag hokkaidoerne i ovnen ca. 20 min. ved 180 grader. Stik forsigtig i kanten af en hokkaido med en urtekniv - når kanten er blød, er hokkaidoerne klar til servering.

Tips:

• Servér med dampede, grønne bønner og en (rødkåls)salat.
• På billederne herover er brugt en blanding af hvid, rød og sort quinoa. Smagsmæssigt er der ingen forskel, men farvemæssigt er den sorte flottest. Dog er den sorte (og den røde) meget længere om at koge mør end den hvide.
• Jeg har brugt en blanding af rosiner og svesker - kan erstattes af andre tørrede frugter, f.eks. abrikoser, kirsebær eller og/eller tranebær.
• Har du fået fat i små portionshokkaidoer, er der en halv til hver, men du kan også sagtens bruge større hokkaidoer og skære både af dem ved serveringen i stedet.
• Smager også rigtig godt kold i madpakken.

En dejlig fyldig suppe med alt godt fra den grønne ende af skalaen. Færdig på en halv time.

Ingredienser:
500 g ærter
1 porre
2 fed hvidløg
1,2 l grønsagsbouillon
3-4 håndfulde frisk spinat
½ (lille) spidskål
2 stilke bladselleri
1 stor håndfuld bredbladet persille
lidt frisk mynte
2 spsk olivenolie
1 knsp. muskat(blomme)
salt og peber

Fremgangsmåde:
Rens porrerne og snit dem i tynde skiver. Pil og hak hvidløgsfeddene. Kog ærter, porre og hvidløg i grønsagsbouillonen i ca. 20 min.

Imens skylles spinat, persille og mynte grundigt. Spinat og persille snittes i fine strimler. Mynten hakkes fint. Spidskålen skæres i både, stokken fjernes, og kålen snittes i fine strimler. Bladsellerien halveres på langs og snittes også i tynde strimler (på tværs).

Damp spidskål, spinat, selleri og urter i olien over svag varme og under låg, til det falder sammen og bliver blødt, ca. 5 minutter.

Blend ærteblandingen jævn med en stavblender. Rør urterne i og varm igennem. Smag til med muskat(blomme), salt og peber. Servér.

Tips:

• Urterne kan varieres efter årstid og smag. Frisk spinat kan erstattes af frossen, helbladet spinat. Spidskålen kan udelades og erstattes med spinat, fintsnittede rosenkål eller små broccolibuketter. Mynte kan udelades eller erstattes af f.eks. frisk oregano, basilikum eller purløg.
• Muskatblomme er den frøkappe, der sidder uden om muskatnødden og har en mildere smag end selve nødden. Det kan være svært at skaffe muskatblomme, så du kan bare bruge muskatnød i stedet.